PPWR og SUP, det bør I gøre nu.

To stykker europæisk lovgivning er ved at ændre, hvordan arenaer, festivaler og storkøkkener køber og bortskaffer engangsemballage: direktivet om engangsplast (SUP) og emballageforordningen (PPWR). Det første gælder allerede. Det andet er på vej i kraft, og implementeringsperioden er kortere, end de fleste operatører regner med.

Her er, hvad hver af dem kræver, hvad de ikke kræver, og hvad en arenaoperatør bør have på dagsordenen i det kommende år.

SUP: hvor vi står i dag

Direktivet om engangsplast trådte i kraft i 2019, og medlemsstaterne implementerede det frem til 2021. På arenaniveau gør det to ting. Først forbyder det en række konkrete engangsplastartikler, hvor der findes alternativer: visse typer bestik, tallerkener, sugerør, omrørere og bægre af ekspanderet polystyren. Dernæst pålægger det udvidet producentansvar (EPR) for de produkter, der ikke er forbudt: producenten betaler for indsamling og endt brug.

Driver I en arena i Danmark eller et andet EU-land, kører det allerede. Spørgsmålet nu er, om I har løst det ved substitution, altså erstattet med papir, PLA eller flergangs, eller ved omgåelse, altså stadig brugt plast under en anden klassifikation. Det første er direktivets ånd. Det andet kigger myndighederne tættere på.

PPWR: hvad der kommer

Emballageforordningen er det større skifte. Den afløser det gamle emballagedirektiv med en forordning, hvilket betyder, at den gælder direkte i hele EU uden national implementering. Hovedlinjerne:

• Al emballage skal være genanvendelig senest i 2030
• Fastsatte minimumskrav til genanvendt indhold i plastemballage
• Genbrugs- og genopfyldningskrav for udvalgte kategorier
• Obligatoriske pantsystemer for engangsdrikkevarebeholdere over en grænseværdi
• EPR-gebyrer, der afspejler den faktiske miljøpåvirkning ved endt brug (eco-modulation)

For en arena bider pantkravet og eco-modulation først. Engangsplast bliver dyrere. Komposterbare alternativer, der dokumenterbart havner i et industrielt kompostflow, som GRØNBLÅs lukkede kredsløb, bør omvendt få lavere gebyrer, fordi gebyrerne kommer til at afspejle, hvor materialet rent faktisk ender.

Det, de fleste arenaer overser

PPWR er også den lovgivning, der definerer, hvad der juridisk må kaldes "genanvendelig" eller "komposterbar". Markedsføringssprog er ikke nok længere. At kalde noget komposterbart kræver EN 13432-certificering og en faktisk rute til et industrielt kompostanlæg, der reelt behandler det. Uden de to falder udsagnet. Operatører, der bruger "komposterbare" alternativer uden en reel bortskaffelsesvej, ryger ind under reglerne om greenwashing og ikke i ly af forordningen.

Det bør I gøre nu

Tre ting, i den rækkefølge:

1. Tjek jeres nuværende engangssortiment mod SUP. Er det, I serverer i dag, faktisk tilladt under direktivet, eller kører I på en overgangsfritagelse?
2. Få certifikaterne på skrift for alt, I beskriver som komposterbart. EN 13432 fra en anerkendt certificeringsinstans, TÜV Austria eller DIN CERTCO. Intet certifikat, intet udsagn.
3. Dokumentér bortskaffelsesvejen. Hvor ender det komposterbare produkt rent fysisk efter spanden? Kan I ikke svare med en navngiven partner og en kontrakt, er udsagnet i risiko under PPWR.

Det ærlige stykke

Det her handler ikke om straf. Det handler om at lukke et kredsløb i lovgivningen, der har stået åbent i tredive år. Operatører, der frivilligt har bygget et lukket kredsløb, Parken sammen med os siden 2024, er nu reference på, hvordan compliance ser ud i praksis. De, der ventede, kommer til at bruge de næste 18 måneder på at hente det ind. Overgangsvinduet er reelt, men det er ikke generøst.

Vil I gerne have det her oversat til en bestemt arena eller drift, så gør vi det gerne. Vi taler med myndighederne om PPWR næsten dagligt.

Mere fra bloggen

→ CSRD-playbook til arenaer og operatører

→ EU's nye LCA-rapport om plast, og hvorfor den er afgørende